Relevante indikationer ved adjuverende behandling
I vores smerteklinikker har læger bred erfaring i at behandle kroniske smertepatienter. Det er ikke altid at selve smerten reduceres, men vi oplever at langt de fleste patienter opnår bedre søvn, appetit, mm., der medvirker til bedre livskvalitet.
Vores tilknyttede læger behandler med genanvendt medicin i forbindelse med understøttende adjuverende kræftbehandling samt medicinsk cannabis til behandling af flere kroniske sygdomme. Læs om relevante indikationer for behandling i en af vores smerteklinikker nedenfor:
Understøttende adjuverende kræftbehandling med genanvendt medicin
Repurposed drugs (genanvendt medicin) er anerkendte lægemidler, der bliver brugt til at behandle andre sygdomme eller tilstande end de oprindeligt var beregnet til. Et eksempel er acetylsalicylsyre, der oprindeligt var udviklet til at smertestille, men senere hen også bruges som blodfortyndende medicin1.
I forskningsverden er der stor interesse i at undersøge kendte lægemidler for at finde nye behandlingsmuligheder for forskellige sygdomme herunder også for kræft. Et lægemiddel, der oprindeligt bruges til at behandle sukkersygdom, har på det seneste vagt opmærksomhed ift. behandling af andre sygdomstilstande. Her vil tiden vise, om dette lægemiddel kan blive en del af den understøttende kræftbehandling2.
Kræft er en kompleks sygdom og kan udvikle sig på forskellige måder fra person til person.
Der kan være forskel i hvor langsom eller hurtig en kræftknude vokser, om den spreder sig i kroppen og hvordan den reagerer på behandling.
Hen over de sidste mange år har der været store fremskridt i forskning og behandling af kræftsygdomme herunder hurtigere udredning, målrettet (targeteret) behandling, der i fremtiden nok bliver mere og mere skræddersyet til den enkelte patient, immunbehandling, m.m. Alligevel er vi ikke i mål endnu, og der er stadigvæk lang vej3.
Behandlingen af kræft med genanvendt medicin er ikke en mirakelbehandling, men kan være et supplement til eksisterende kræftbehandlinger, der tilbydes på sygehusene.
Behandlingsregimet vi tager udgangspunkt i, er en protokol udviklet af den engelske Care Oncology Clinic4, som er en kombination af kendte lægemidler, der muligvis kan udsulte kræftcellerne og dermed bremse udviklingen af sygdommen5.
Vi tager selvfølgelig hensyn til de enkeltes almentilstande samt blodprøveresultater. Blodprøverne må maksimalt være 4-6 uger gamle før behandlingsstart og gentages under forløbet. Hvis man jævnligt får taget blodprøver i forbindelse med en cancerkræftbehandling, vil disse for det meste være tilstrækkelig.
Vores samarbejdende læger kan ikke garantere hverken helbredelse, forlænget levetid eller reduktion af canceren. Men arbejder endnu bredere i at bekæmpe vækst og udvikling af canceren, sideløbende med konventionel behandling.
Lægerne vil vurdere din patienthistorik og vejlede dig til de bedste behandlingsmuligheder. Skulle du få behov for hjælp eller svar på spørgsmål kan du ringe til klinikken her.
Behandling med medicinsk cannabis
Medicinsk cannabis kan være en mulighed, hvis du er patient med kroniske lidelser, som oplever manglende effekt eller dårlig tolerance over for konventionel medicin6. Din tilstand betragtes som kronisk, hvis symptomerne har varet i mere end tre måneder.
Nedenfor finder du en liste over godkendte tilstande, hvor medicinsk cannabis i øjeblikket anvendes af patienter, der søger lindring og forbedret livskvalitet. Godkendte tilstande fra sundhedsstyrelsen er6:

Indikationer lægerne blandt andet behandler med medicinsk cannabis i vores tilknyttede klinikker.
Vi behandler ikke patienter, der er gravide eller ammer, og vi behandler ikke børn og unge med medicinsk cannabis.
Referencer
1. Montinari, Maria Rosa et al. The first 3500 years of aspirin history from its roots – A concise summary. Vascular pharmacology 113 (2019).
2. Brancher, S., Støer, N.C., Weiderpass, E. et al. Metformin use and lung cancer survival: a population-based study in Norway. Br J Cancer 124, 1018–1025 (2021).
3. The ‘war on cancer’ isn’t yet won. Nature 601, 297 (2022).
4. Treatments – The COC Protocol.
5. Mokhtari, Reza Bayat, et al. Combination therapy in combating cancer. Oncotarget, 8.23 (2017).
6. Sundhedsministeriet. Vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen. Retsinformation (2018).