Den medicinske brug af cannabis faldt i løbet af det 20. århundrede. En af årsagerne hertil kan have været den store variation i indholdet af forskellige cannabisbatches, hvilket gjorde det svært for patienterne at kontrollere virkningerne. Desuden fik syntetiske lægemidler også markedsgodkendelser for mange af de symptomer, der tidligere blev behandlet med cannabis. Der blev også indført juridiske restriktioner for cannabis i denne periode, som begrænsede brugen af cannabis til medicinske eller videnskabelige formål. På trods af dette spredte rekreativ og ulovlig brug af cannabis sig hurtigt blandt yngre mennesker i den vestlige verden i 1960’erne, hvilket førte til det ry, som medicinsk cannabis konkurrerer med den dag i dag – især på grund af den ukontrollerede avl af planter, hvor formålet er at opnå det bedste “high” til rekreativt brug ^1,2.

I disse dage køber størstedelen af patienterne deres cannabis gennem ulovlige kilder ³. Her er der ingen egentlig kontrol af styrke eller urenheder, og den manglende lægelige rådgivning udgør yderligere risici. Derfor er det vigtigt, at læger er veluddannede med hensyn til brug, dosering og sikkerhed ved medicinsk cannabis, så de kan vejlede patienterne i retning af lovlige recepter og korrekt og sikker indgivelse.