Farmakokinetik og virkning af cannabinoider
Når cannabinoider indtages som medicin, skal de absorberes af kroppen, før de kan distribueres, metaboliseres og udskilles fra kroppen. Disse processer betegnes samlet som “farmakokinetik”.
Den terapeutiske virkning af cannabinoider opnås efter absorption, når de distribueres via den systemiske blodcirkulation til cannabinoidreceptorerne (CB1 og CB2), som de binder sig til og muliggør aktivering. Virkningen af cannabinoiderne aftager, efterhånden som deres koncentration i blodet falder som følge af metabolisme og udskillelse i fæces og urin.
Fordele og ulemper ved forskellige administrationsveje for medicinsk cannabis.
Absorption
Hastigheden og graden af absorption af medicinsk cannabis afhænger af, hvordan det indtages. De mest almindelige måder er oral (absorption i fordøjelseskanalen efter synkning), oromukosal (gennem slimhinderne i munden) eller gennem inhalation (gennem alveolerne i lungerne). Den hurtigste absorption og virkning opnås ved inhalation (5-10 minutter), hvilket giver mulighed for hurtig lindring og umiddelbar justering af den nødvendige dosis. Den oromukosale og orale rute har en langsommere virkningsstart (henholdsvis 15-45 minutter og 60-180 minutter) og er velegnet til behandling af kroniske symptomer, fordi de observerede virkninger varer længere. Virkningsvarigheden ved inhalation er 2-4 timer og 6-8 timer ved oral og oromukosal administration1. Disse tidsintervaller er vejledende estimater, og de nøjagtige virkninger varierer fra patient til patient. Andre faktorer kan påvirke absorptionen, f.eks. lægemidlets formulering, fødeindtagelse, inhalationsmønster m.m.
Farmakokinetik for cannabinoider. De afbildede profiler er vejledende estimater, og de nøjagtige virkninger varierer fra patient til patient.
Distribution
Efter absorptionen vil indholdsstofferne fra cannabisplanten først nå organer med stor blodforsyning (lunge, hjerte, hjerne, lever). De fordeles langsommere i kropsfedt, hvor de kan lagres og frigives gradvist tilbage i den systemiske blodcirkulation over tid. Fordelingen i kroppen påvirkes af faktorer som kropsstørrelse og -sammensætning samt af sygdomme2.
Fordeling af cannabinoider i kroppen efter absorption8.
Metabolisme
Cannabinoider nedbrydes hovedsageligt i leveren af CYP450-enzymer (CYP2C9, CYP2C19, CYP3A4), hvorved der dannes både aktive og inaktive metabolitter. THC metaboliseres primært til den aktive og euforiserende metabolit 11-OH-THC, som kan omdannes yderligere til den inaktive THC-COOH3. De hyppigst forekommende metabolitter af CBD er inaktive 7-COOH- og aktive 7-OH-metabolitter4-6.
Biotilgængeligheden (den mængde indtaget stof, der når den systemiske blodcirkulation) kan være så lav som 6 % for medicinsk cannabis, der indtages oralt. Dette skyldes “førstepassage-metabolisme”: Lægemidler, der indtages oralt, transporteres fra tarmene til leveren, hvor en del først metaboliseres, før det når blodet, der transporterer indholdsstofferne rundt i hele kroppen. Biotilgængeligheden er anslået til 10-35 % ved inhalation og lidt lavere end for inhalation ved oromukosal indtagelse – sandsynligvis på grund af kun delvis absorption af de lipofile cannabinoider gennem slimhinderne i munden mens resten indtages oralt ved synkning2,7.
Metabolisme af THC og CBD.
Udskillelse
Udskillelsen af cannabinoider varierer afhængigt af patientens kropssammensætning, alder, helbredstilstand m.m. Halveringstiden (dvs. den tid det tager for koncentrationen i blodet at falde med halvdelen) er meget kort i begyndelsen og kan være så kort som 6 minutter for THC lige efter indtagelse. På grund af ophobningen af cannabinoider i kropsfedt og deres langsomme frigivelse i blodbanen øges halveringstiden senere efter indtagelsen og kan nå op på 22 timer eller mere for THC. Ved gentagende daglig dosering kan halveringstiden for cannabinoider endda nå op på flere dage; cannabinoider kan således potentielt påvises i blodprøver flere dage efter administration. Bestanddelene i cannabis udskilles med fæces og urin2,3.
Udskillelse af cannabinoider.
referencer
1. MacCallum, C. A. & Russo, E. B. Practical considerations in medical cannabis administration and dosing. European Journal of Internal Medicine vol. 49 12–19 (2018).
2. Lucas, C. J., Galettis, P. & Schneider, J. The pharmacokinetics and the pharmacodynamics of cannabinoids. British Journal of Clinical Pharmacology vol. 84 2477–2482 (2018).
3. Heuberger, J. A. A. C. et al. Population Pharmacokinetic Model of THC Integrates Oral, Intravenous, and Pulmonary Dosing and Characterizes Short- and Long-term Pharmacokinetics. Clinical Pharmacokinetics 54, 209–219 (2015).
4. Landmark, C. J. & Brandl, U. Pharmacology and drug interactions of cannabinoids. Epileptic Disorders 22, S16–S22 (2020).
5. Taylor, L., Gidal, B., Blakey, G., Tayo, B. & Morrison, G. A Phase I, Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled, Single Ascending Dose, Multiple Dose, and Food Effect Trial of the Safety, Tolerability and Pharmacokinetics of Highly Purified Cannabidiol in Healthy Subjects. CNS Drugs 32, 1053–1067 (2018).
6. Ujváry, I. & Hanuš, L. Human Metabolites of Cannabidiol: A Review on Their Formation, Biological Activity, and Relevance in Therapy. Cannabis and Cannabinoid Research vol. 1 90–101 (2016).
7. Grotenhermen, F. Pharmacokinetics and pharmacodynamics of cannabinoids. Clinical Pharmacokinetics vol. 42 327–360 (2003).
8. Ashton, C. H. Pharmacology and effects of cannabis: A brief review. The British Journal of Psychiatry 178, 101–106 (2001).
